Kajaktur Fyn rundt etape 1

Kajaktur Fyn Nord Vest

Kajaktur Fyn Nord Vest er en beretning fra min tur fra Dalbybugten til Båring Vig. Videre gennem Lillebælt til Assens. Planen var at komme til Helnæsbugten ved Løgismose Camping lørdag aften, hvor der var Kajaktræf 2022. Da jeg lørdag aften nåede Wedelborg odde, måtte jeg indse, at jeg ikke kunne nå frem. Jeg ringede til arrangøren Danny Witting og meldte fra. Vi aftalte at jeg skulle skrive om mine erfaringer. De kommer her. Måske kan du bruge noget af det 🙂 . (Blogindlægget opdateres – senere med video)

Turen begyndte onsdag aften den 24. august 2022 i strålende sol fra Dalbybugten. Her har vi sommerhus. Min kone Anna Maria havde lavet god aftensmad og vinkede mig af.

Vinden var 5-6 m/s fra øst. Hvor heldig kan man være.

Afgang med kajak onsdag aften fra Dalbybugten på Hindsholm
Afgang onsdag aften fra Dalbybugten på Hindsholm

Turen gik mod vest. Første stop Enebærodde ved Gabet.

Derefter langs Enebærodde til Hasmark Strand, hvor jeg gik i land ved shelteret. Vand, ly og bålplads. Hvad mere kan man forlange.
Jo, elopladning til at lade batterier. Mere om det senere.

5 stjernet shelter hotel ved Hasmark strand
5 stjernet shelter hotel ved Hasmark strand

Næste morgen drak jeg en del vand. Så blev kajakken trukket ud i vandet. En morgenfrisk pige ønskede mig god tur: Du tager ud i solopgangen!

Jeg sejlede nu forbi en uendelig række af sommerhuse ved Hasmark og Tørresø.

En lang række af sommerhuse ved Hasmark og Tørresø.
En lang række af sommerhuse ved Hasmark og Tørresø.

Nøgne morgenpiger tog dagens første havbad. Folk drak tidlig morgenkaffe. Der var tidligt liv på stranden.

Ved Tørresø talte jeg med en garnfisker. Han havde fanget en hornfisk og en del makreller. Garnet stod 200 meter ude.

Morgenmad syd ved Egebjerggård

Efter Tørresø gik jeg i land lige før Egebjerggård.

Morgenmad med udsigt til Æbelø
Morgenmad med udsigt til Æbelø

Her havde jeg udsigt til stranden, hvor multerne spiste søsalat for 20 år siden. Jeg fiskede ivrigt på multerne, der gik 10 meter fra strandkanten.

For sejl syd om Æbelø

Her er det meget lavvandet. Jeg stoppede elmotoren og satte det runde forsejl.

Med kajak og sejl syd om Æbelø og Æbelø Holm
For sejl syd om Æbelø og Æbelø Holm
Kajak syd om Æbelø. Det gik rask med frisk østlig vind. Samme hastighed som med motor eller pagaj
Det gik rask med frisk østlig vind. Samme hastighed som med motor eller pagaj

Forbi Gyldensteen og Bogense

Den inddæmmede strand ved Gyldensteen er ikke på de nye søkort 🙁 så det var lidt forvirrende. Men den sunde fornuft sagde, at jeg skulle følge nogle udlagte stenøer for at følge ruten.

At sejle forbi Bogense Havn er enerverende. Du skal ret langt ud, forbi svømmeområder langs molen og forbi selve molen. Med vind og bølger er det krævende.

Bogense kirke er et godt sømærke.
Bogense kirke er et godt sømærke.

Pause vest for Bogense

Så var det tid til en kaffepause.

Kogekaffe på Trangia feltkøkken

Varberg havn og shelter i Båring Vig

Jeg havde aftalt med havnefogeden i den lille Varberg Havn at jeg kunne lade batteri på havnen. Det skal ikke koste noget. Det tomme Torquedo batteri blev sat til opladning ved stolpen.

Varberg Havn i Båring Vig

Varberg Havn i Båring Vig

Charging Full næste morgen

Videre til shelter.

Et dejligt shelter ved Varbjerg Strand. Ligger lige ud til vandet og perfekt til kajakroere. Find shelter på hjemmesiden shelter-oversigt. Book shelter på appen Shelter. Shelterplads skal bestilles i god tid – der er rift om dem. Det koster 30 kr. Betaling med kort og desværre ikke Mobilpay.
Båring skov

Min slægt Dybkjær er fra Båring. Min farmor fortalte lyrisk om Båring skov og Båring strand.

Røjle klint med urørt natur
Røjle klint med urørt natur
Strib Fyr

Ved Strib Fyr kan der være en kraftig strøm. Det kan være nødvendigt at sætte kajakken på land og trække den forbi spidsen. Jeg havde checket appen FishinginDenmark og set at strømmen var svag ved middagstid. Så det gik stille og roligt forbi spidsen.

Lillebælt

Under to Lillebæltsbroer
Den nye Lillebæltsbro
Den gamle Lillebæltsbro

Fortsættelse med tekst, fotos og video følger….

under Den gamle Lillebæltsbro. Der var bridgewalking på broen. Der kørte tog over, medens jeg padlede under. Efter Søhuset talte jeg med en lystfisker. Hun havde haft hug af havørreder på pattegrisflue. Det gælder bar om at finde dem. Lidt efter fangede jeg en hornfisk i strømmen. Fra campingen sejlede fiskere ud i gummibåde for at prøve lykken.

Rundt om det historiske hjørne og forbi Hindsgavl slot.
Udsigt til styrbord med Fænø. Nu kom jeg ind i mere smult vande med sejlere og kajakker.

Jeg overvejede at tage ind til Middelfart marina, men jeg ville hellere videre. Så jeg tog til Fænø og derfra til spidsen af Føns odde.

Så var der en laang tur langs odden. Der gik en enlig lystfisker. Imponerende da man ikke på køre bil på Odden som er privatejet.

Jeg fik en sms fra DMI med en advarsel om styrtregn og torden. Så gjaldt det bare om at komme i land. Min mast er alt for tiltrækkende for lyn. Fandt en skovkant og fik det lille telt slået op i en fart, lagt masten ned og vente på det bedste. Det blev en fin nat.

Næste dag erfarede jeg at uvejret var passeret på begge sider af mig!

Videre til Føns Strand. Tænkte på at lade batterier i Føns kirke. Men på vejen kom jeg forbi et lille hyggeligt sommerhus. Jeg snakkede med Bruno og selvfølgelig skulle jeg ikke betale for strøm og vand. Så kogte jeg kaffe og müsli imedens. Da jeg hentede batteriet var det knapt halvt fyldt op.

Ppadlede over til spidsen af næste odde på Ålehoved. her havde jeg gode minder fra fangst

Af undslupne regnbueørreder – Assens laks.


ø

Rundt om spidsen kunne jeg igen sætte sejlet i Tybrind vig. I bunden af vigen tog jeg en slapper. Da jeg fortsatte var det blæst op. Et par gange fik jeg bølger ind over båden. Det var for voldsomt. Ind til P pladsen og ringe til Danny og melde fra. (kunne ikke nå frem før kajaktræffet var afsluttet).

og så ringede jeg til min kære hustru Anna Maria og bad hende hente mig. Næste dag lånte jeg en bil med anhængertræk af Hanne så jeg kunne hente kajakken. den blev kørt til Dalbybugten tilbage til udgangangs

punktet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.