Skip to content

Aborre fiskeri

Aborre fiskeri har jeg prøvet med spinner og små fiskelignende fluer fisket i overfladen. Men først ved Predatorcup 2019 i Skanderborg lærte jeg teknikken med aborre jig fiskeri. Predatorcup hjemmeside.

Den lille jig med plast eller fjer er belastet.

Lad den synke til bunden og foretag små bevægelser, der imiterer en lille fisk, der søger føde.
Løft langsomt et lille stykke op, rul evt ind på hjulet.
Lad jiggen synke ned igen, men bevar kontakten, en aborre kan hugge.
Gør modhug, så aborren ikke spytter

Læs hele vejledningen på aborre.dk

Dyb koncentration er vejen til flere og større Aborrer. De fleste begår den fejl, at de fisker for hurtigt med for store bevægelser. Hvis du vil have storaborren i tale må du fiske laaangsomt. Det kan have stor effekt at lave en pause, hvor jiggen ligger helt stille. Jeg har set selv store Aborrer gå ned og samle en jig op, som står på bunden. Små sitrende bevægelser kan få Aborren til at gå fuldstændigt amok. Jiggen fisker bedst på dybere vand fra båd, broer eller havnekanter, hvor jiggen får de rigtige lodrette bevægelser. Vis indlæg

Aborre.dk
Jigs fra Effektlageret. Foto: Effektlageret.
Aborre fiskeri på Predatorcup

Drop fishing

Drop fishing kan gøre det endnu mere effektivt at fiske med jigs og andre gummidyr. Et specielt tackle laves sådan:

  1. Øverst en løkke eller et svirvel.
  2. Midt på en krog bundet med en polomar knude, så den hænger vandret. Andre knudeløsninger:
  3. Nederst et lod eller synk. Der findes specielle synk, der kan justeres i højden, så jiggen fisker i den rigtige højde over bunden. Nogle hardcore fiskere binder istedet en ekstra jig med blyhovede nederst. Så kan man evt. fange to aborrer samtidigt.

Spinner til aborre

Spinner til aborre er den klassiske måde at fiske aborre på bortset fra medefiskeri med en regnorm, som vel er det ældste vi kender.

ABU Garcia Reflex spinnere er noget af det mest klassiske der findes indenfor spinnere. Spinneren vel kunne genkendes af lystfiskere i mange generationer og da den stadig produceres, er det et klart tegn på at det er en velfangende spinner.

Abu Reflex er en klassiker, der altid virker
Abu Reflex er en klassiker, der altid virker

Spinneren er kendt for at være særdeles god til gedder. Spinneren fås i 7, 12 og 18 grams og størrelsen viser noget om, hvor spinneren er god at bruge. De mindre i mindre vandløb som åer, og de større gør sig godt i større åer samt søer. Reflex spinneren går godt både ved langsom og ved hurtig indspinning og er derfor god til at variere sit fiskeri med.

Reflex spinneren er monteret med en farvet flue på trekrogen, som giver ekstra lokke faktor. Læs nedenstående erfaring…

En Abu Reflex spinner blev i sin tid af et amerikansk tidsskrift kåret til et af verdens bedst fange endegrej. I en plastiktid er det gået lidt i glemmebogen. Men måske er det lige så effektivt som jigs. Det viste en artikel i Fiske för Alla i 2007. En fisker, der kun fiskede med spinner udkonkurrerede en fisker, der kun brugte jigs.

Aborren hugger ikke på spinneren, men på fluen

Den kendeste aborre fisker i norden er Curt Lindhé. Han har udgivet en række bøger om aborrefiskeri. Og han fiskede med spinner.

Her er nogle af hans bedste tips.

Aborren bliver attrakteret af spinneren med lys og lyd, men det er fjeren på krogen der får den til at hugge.

Curt Lindhé

På netop Abu Reflex finder man en rød fjerhale og hackle af guldfasan.

Fisk sådan med spinneren

Begynd med at kaste spinneren – gerne en tung på 18 gram og lad den synke til bunden (på samme måde som en jig). Få den til at spinne og spin i jævnt tempo. Gerne med nogle synk til bunden. Hvis der er aborre, så er der god chance for at den hugger.

Når først aborren er i hugget og flere aborrer kommer til, så kan der fiskes i andre dybder helt op til bådkanten.

Hvis aborren hugger lystigt, kan krogen have en ordentlig dusk fjer. Hvis den er sky, så ha’ lidt mere dressing på krogen.

Jeg må indrømme, at jeg sympatiserer meget med spinner metoden. Dels er det den jeg kender fra barndommen af og stoler på. Dels er jeg ikke så vild med at kaste mere plastik i havet og søerne.

Altså 1-0 til metal overfor plast.

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.