Kajakfiskeri sikkerhed.
Kajakfiskeri sikkerhed – tag et kursus
Tag et kajakkursus ved en af de mange havkajak kursus steder i Danmark. Jeg var med i Kerteminde Kajak Klub, hvor der var træning hver uge, og hvor vi lærte af de mange frivillige instruktører. Kurserne strækker sig f.eks. over nogle fredage, hvor man i sin egen takt kan lære teknik og sikkerhed.
Jeg har også taget kursus ved Kajakhotellet i København, hvor instruktøren Kaj har nogle fantastiske kurser men eminent instruktion. Han er efter sigende Danmarksmester i kajakteknik og det mærker man på instruktionen. Kan anbefales.
Kajakfiskeri sikkerhed – tag tøj på som om du skal svømme
Brug tre lags princip.
- Uld / svedtransporterende inderst.
- Isolerende varmelag i midten.
- Yderst beskyttelseslag med åndbar jakke, vand og vindtæt jakke som en ydre beskyttelses skal.
- Undgå bomuld, der køler dig ned, når det er vådt.
- Køb en tørdragt, hvis du fisker fra kajak om vinteren
Kajakfiskeri sikkerhed – kajakken følger dit hoved
Det betyder at hvis du f.eks. flytter hovedet til siden, for at få fat i en fiskestang, så vil kajakken følge med ud til siden. Læn dig ikke ud!
Husk derfor altid at placere dig i kajakkens centerlinje og så tæt på kajakken som muligt, hvad enten du har hovedet over eller under vandet 🙂
Kajakfiskeri sikkerhed – Løft din fiskestang til tæt på lodret position
Når du skal få fat i blink eller fisk skal du ikke holde din fiskestang vandret, men lodret, så du let kan nå det du vil have fat i. ( men lad ikke toppen af stangen passere lodret, så kan den knække). Men så længe du holder dig lige før lodret, så kan moderne stænger klare enorme vægte og bøje sig helt sammen uden at knække.
Læs mere om Lystfisker sikkerhed – vadebælte, tørdragt, vadestav
Kilde: Jim Sammons viser tre gyldne regler som hjælper kajakfiskere med at undgå farlige situationer, som man godt kan undvære. En video om sikkerhed i kajak ved fiskeri.
Kajakfiskeri sikkerhed – lys om natten
Et hvidt lys om natten er et must for at blive set af andre fartøjer på vandet.
Pingback: Lystfisker sikkerhed - Via Fishing